Messerschmidt smager selv piske
Inden Morten Messerschmidt falder hulkende sammen af selv medlidenhed er det nok værd ar erindre at, han i dag smager den pisk han selv med stor selvretfærdighed har svunget over andre. Jeg ved ikke om Messerschmidt er nazist, men jeg ved at hans demokratiske sindelag har en grænse og at han mener at mennesker der ikke mener som ham , at de skal straffes.
Ifølge Messerschmidt skal de helst straffes ved at de bliver frataget deres arbejde.
Den 8 januar i år kunne man i Politiken læse et interview med Morten Messerschmidt hvor han gør gældende at de journalister på DR der er ” venstreorienteret ” skal fyres.
Af den galde der flyder fra ham kan man forstå at han mener at alle der ikke mener det samme som ham er venstreorienteret.
Sener i interviewet siger han at ” ..at jeg vil ikke være med til at betale for at DR er med til at undergrave en borgerlig regering. Kan de ikke finde ud af det må de fyres” Underforstået at, hylder man ikke den siddende magt skal man fyres. Mon han mener der skal indføres en sindelags kontrol der kan begrænse ytringsfriheden?
Jeg har selv mærket dette forsøg på sindelagskontrol i forbindelse med et interview i TV avisen, hvor jeg fortalte om mit forhold til EU. Mit synspunkt faldt ikke sammen med Messerschmidt, hvorfor han mente at jeg som embedsmand ikke måtte udtale mig. Messerschmidt gik i offentligheden og forlangte at jeg blev fyret . Til orientering, så udtalte jeg mig som borger og ikke som embedsmand – mit embede drejet sig om design – ikke EU.
Men så fine nuancer er ikke en del af Morten Messerschmidt verdens billede.
Messerschmidts synspunkt er ikke ukendt blandt de besynderlige mennesker i Dansk Folkeparti, der er bærer af samme opfattelse.
En opfattelse der henter sin traditionel holdning i den yderste højrefløjs historie.
Pas på dem – Messerschmidts – måske, - måske ikke hilsen - kan hurtigt blive til en ny virkelighed. Lugten er der.
Kjeld Ammundsen
Rektor Emeritus
Artiklen har været bragt i Politiken d. 27.05.07